Mindst to personer i Venstres forretningsudvalg blev spurgt om mulig svindelsag i Holstebro

Svar fra politiske partier har det sommetider med at ligne hinanden. Det er også tilfældet i en opsigtsvækkende sag om påstået svig i en lokal vælgerforening i Venstre. Her bliver en tidligere lokalformand og kasserer beskyldt for at have taget 141.486 kroner fra partikassen over en femårig periode. Det helt store spørgsmål er, hvordan det kunne ske. Og det er hér, at svarene begynder at ligne hinanden gevaldigt. »141.500 er rigtig mange penge for en vælgerforening. Derfor er jeg også tilfreds med, at uregelmæssighederne er blevet opdaget, og at vi har fået alle pengene retur. Det fortæller mig endvidere, at vores system med vores valgte revisorer virker,« skriver Holstebro-foreningens siddende formand Torben Sandholm i en mail til Berlingske. En lignende besked kommer fra Venstres hovedkontor. Her siger partisekretær Christian Hüttemeier: »141.000 kroner er mange penge for en lille lokalforening, og derfor er jeg glad for, at vores systemer virker, så det blev opdaget, og pengene kom hjem igen.« For selvom der er tale om en lokal sag, har flere af de tidligere bestyrelsesmedlemmer i Holstebro forsøgt at bringe Venstres landsorganisation ind i sagen. Mindst to medlemmer af Venstres forretningsudvalg er blevet gjort opmærksom på sagen. Derudover hørte netop partisekretær Christian Hüttemeier tidligt om sagen: »Jeg blev kontaktet af foreningen, der gerne ville have råd om, hvad de skulle stille op. Jeg svarede, at jeg kunne se to muligheder – enten skulle pengene betales tilbage, eller også skulle sagen politianmeldes. Det er i mine øjne en meget, meget trist sag, som heldigvis er endt med, at foreningen har fået sine penge tilbage.« Christian Hüttemeier oplyser, at han ikke i de år, han har været partisekretær, har haft kendskab til lignende sager. Regnskaber og stridigheder Venstres organisation består af fire lag. Der er landsorganisationen, regionerne og kommuneforeninger. Herunder ligger vælgerforeningerne, som står for at lave mange af de aktiviteter, der direkte har noget med de lokale Venstre-medlemmer at gøre. Det er her, at man arrangerer grundlovsarrangementer, og her man inviterer til et oplæg fra lokale folketingspolitikere. Og det er altså i vælgerforeningen, at en tidligere formand og kasserer er blevet beskyldt for at have taget 141.486 kroner fra partikassen. Beløbet blev returneret til foreningen, da den påståede svig blev opdaget. Sagen, der i høj grad også handler om ildsjæle i et lokalt demokrati, blev begyndelsen på politiske intriger, hvor beskyldninger om ulovligheder fortsat fyger mellem to fløje. Det har Berlingske tidligere beskrevet. Ifølge Hanne Klausen, den ene af foreningens to revisorer, var det umuligt at lave et regnskab for foreningen med de bilag, de havde fået udleveret. »Da vi fik papirerne, tænkte jeg, at det var en gang biks. Der var hverken hoved eller hale,« siger hun og tilføjer, at hun havde en oplevelse af, at den nye lokalformand ville have det til at se ud, som om der ingen problemer var. Noget han afviser. For at få hjælp til at løse situationen er der bred enighed mellem de to fløje om, at Venstres regnskabsudvalg blev kontaktet. Man ville finde en løsning på, hvordan man skulle stille et regnskab op, når man først havde opdaget, at pengene manglede, og derefter havde drevet dem ind igen. I den forbindelse blev forretningsudvalgsmedlemmet Bo Madsen hevet ind i sagen. Bo Madsen har undervejs i forløbet fået forelagt forskellige regnskaber, og han har i den forbindelse foreslået en tilretning af et regnskab, skriver han i et skriftligt svar. »Herunder forsøgt at få regnskabet til at vise forbindelse til foregående år (lidt svært, når der ikke er aflagt behørige regnskaber for tidligere år).« Adspurgt skriver Bo Madsen, at han »altid har frarådet, at en formand varetager kassererposten. Det er vælgerforeningen, der vælger formand og kasserer«. Desuden bemærker han, at det forekommer ham »besynderligt, at Berlingske bruger tid på noget, der dybest set handler om interne personstridigheder«. En sag for organisationen Også Folketingets formand, Søren Gade, blev forsøgt hevet ind i sagen. For at få hjælp til, hvordan revisorerne skulle håndtere regnskabet, rakte den ene revisor, Hanne Klausen, i oktober ud til netop ham. »Kære Søren, jeg håber, du vil gå ind i sagen, så vi kan få en afslutning på en juridisk korrekt måde, da fortsat hemmeligholdelse kun kan skade Venstre, når det på et tidspunkt kommer frem, om ikke før, så på generalforsamlingen i 2024 (...).« Søren Gade oplyser til Berlingske, at han ikke kan huske at have modtaget en mail fra Hanne Klausen. »Og hvis jeg havde set en mail med det nævnte indhold, ville det alligevel ikke have været mit bord. Vælgerforeningens økonomi er et anliggende for organisationen. Det ved jeg som gammel formand for Venstre i Holstebro,« skriver Søren Gade i en mail. Lars Rask Vendelbjerg, der overtog formandsposten i foreningen efter mistanken om svig opstod, oplyser til Berlingske, at han ikke har haft kontakt med Søren Gade om situationen i Venstres Vælgerforening i Holstebro. Karina Kosiara-Pedersen er partiforsker og lektor ved institut for statskundskab på Københavns Universitet. Hun undrer sig over, at den tidligere bestyrelse i vælgerforeningen ikke opdagede, at pengene manglede. »Det er mange penge i en vælgerforening,« siger hun og påpeger, at der er tale om en forening med relativt få midler. Aktiviteterne i en vælgerforening kan udføres for partistøttekroner, som foreningerne så får refunderet fra kommuneforeningerne. Det bekræfter oplysninger fra Venstres hjemmeside og kilder, som Berlingske har talt med. Derudover fremgår det af den dokumentation fra lokalforeningen i Holstebro, som Berlingske har haft adgang til, at vælgerforeningen i 2022 fik 5.100 kroner i tilskud fra netop kommuneforeningen for blandt andet et grundlovsmøde samt en generalforsamling. Med det sagt er det ifølge partiforskeren og lektoren næppe partistøttekroner, som angiveligt er blevet taget fra foreningen. »Penge blander sig normalt som vand, så i en partikasse bliver kontingentpenge og partistøttemidler blandet sammen. Men når det kommer til partistøttemidler, er de jo øremærket til at blive brugt på politiske aktiviteter. Derfor skal det fremgå af regnskabet, at der er lavet aktiviteter for det beløb, som man har fået partistøttekroner for,« siger hun. Praksissen med at føre regnskab med hvert udlæg af partistøttekroner sikrer, at hvis der sker svig i den lokale vælgerforening, er der redegjort for hver enkelt partikrone, siger Karina Kosiara-Pedersen: »Det her er faktisk ulig andre historier om partistøtte, fordi det er et eksempel på, at Venstres system fungerer. Når Venstres kommuneforening kun giver den offentlige partistøtte til specifikke partiaktiviteter, betyder det, at vælgerforeningens formand/kasserer ikke har kunnet tage af de offentlige midler.« Læs hele artiklen om sagen fra Holstebro her. https://www.berlingske.dk/politik/mindst-to-personer-i-venstres-forretningsudvalg-blev-spurgt-om-mulig